Afd. 89, Gl. Rådhus

Et godt klima er meget værd!


Med denne husorden vil vi gerne orientere nuværende beboere og ny tilflyttere om, hvilke regler, retningslinjer og praktiske råd, der er fastsat i vores ejendom for at beskytte både beboere og ejendommen.

En ejendom med beboere er et minisamfund, hvor man mere eller mindre bliver afhængige af hinanden og hinandens velvilje.
Man bliver fælles om mange ting, og derfor er det naturligt at opstille visse regler for at skabe et godt klima.

Som beboer er det dit ansvar, at hele husstanden, logerende, gæster og andre, der kommer hos dig, overholder husordenen. Vær opmærksom på at gentagne overtrædelser af husordenen i værste fald kan føre til eksklusion/opsigelse af lejligheden.
Det skaber tryghed og tilfredshed, når alle forstår, at det er nødvendig at tage hensyn til hinanden.

Reglerne er samtidig et led i bestræbelserne på at skabe god ro og orden for beboerne samt at holde ejendommen i pæn stand og dermed holde omkostningerne til vedligeholdelse nede.
Det er beboerne selv, der gennem huslejen skal betale istandsættelse af det, der ødelægges, hvis de ansvarlige for et eventuelt hærværk ikke findes.

Samtidig vil vi også gøre opmærksom på, at der i vores ejendom ikke kun skal herske forbud og påbud.
Har man en god idé, et godt råd eller et forslag, som kan medvirke til at skabe god stemning og et godt klima beboerne imellem, så tager bestyrelsen velvilligt imod alle forslag.
Det er ikke sikkert, at idéen umiddelbart kan sættes i værk, da der kan være ønsker/forslag, som kræver en godkendelse på en generalforsamling, men der er sikkert mange forslag, som umiddelbart kan gennemføres.

Dette dokument indeholder mange nyttige oplysninger, så gem det sammen med din lejekontrakt.!



Med venlig hilsen

Bestyrelsen





ADFÆRD:
Vi lægger vægt på, at beboerne har mulighed for at leve et trygt og harmonisk liv i ejendommen med ordnede forhold. Derfor skal alle beboere og deres gæster udvise god og hensynsfuld adfærd og undlade at volde unødig gene for ejendommens øvrige beboere.

AFFALD:
Alt affald skal af hygiejniske grunde være omhyggeligt indpakket, før det kastes i affaldscontainerne.

Der er skraldrummet opstillet papir- og papcontainere.
Papkasser skal slås sammen eller rives i stykker, inden de lægges i containeren.

Ligeledes er der opstillet container til flasker og glas samt container til aflagt tøj.
På endevæggen er ophængt en rød beholder til aflagte batterier.

Der må ikke lægges køkkenaffald eller byggeaffald i storskraldrummet.

Der må ikke stå affald i gården, kælderen eller på trapperne.

Det henstilles kraftigt at alt affald sorteres efter de fra kommunen udstukne forskrifter

AKUT SKADE:
Hvis der f.eks. springer et vandrør eller lignende så kontakt et medlem af bestyrelsen eller Kristiansdal hurtigst muligt, så vi sammen kan sørge for at skaden ikke breder sig. Der hænger en seddel på opslagstavlen med muligheder for at komme i forbindelse med bestyrelsen

ANTENNEANLÆG:
Vi har ikke i ejendommen en fælles aftale med en TV- eller internetudbyder, så det skal du selv sørge for.

Det er ikke tilladt at opsætte parabolantenner udvendigt på huset – hverken mod gården eller mod gaden.

BADEVÆRELSER:
Badeværelser skal vedligeholdes på en sådan måde at der ikke kan trænge vand ind i eksisterende vægge og gulve/lofter.

BARNEVOGNE OG CYKLER:
Cykler og barnevogne må ikke hensættes i kælder,- og trappegangene
Cykler anbringes i cykelskuret – og ikke i gårdene op ad husmure ect.

BØRN OG LEG:
Børn skal gives de videst mulige rammer for udfoldelse, men hensynet til sikkerheden og det gode klima beboerne imellem nødvendiggør dog visse retningslinjer. Lad ikke børnene lege eller opholde sig på trapperne, i kælderen, storskraldsrummene eller andre steder, hvor det kan være farligt eller til væsentlig gene for de øvrige beboere.

Boldspil er ikke tilladt op ad ejendommens facade, og det er heller ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens murværk eller træværk.

EL OG INSTALLATIONER:
Husk ved fraflytning at give besked til dit elselskab, og husk at du som ny beboer skal tilmelde dig på adressen.

FEST:
Musik må ikke være til gene for de øvrige beboere. I forbindelse med fester og sammenkomster hvor I regner med at støje lidt, skal de øvrige beboere orienteres ved opslag på opslagstavlen.
Se i øvrigt afsnittet om støj.

FORSIKRING:
Ejendommen er hus- og grundejerforsikret, hvilket bl.a. betyder, at vandskade på bygningen normalt dækkes. Beboeres indbo i kælderrum omfattes ikke af forsikringen, men dækkes af egen indboforsikring. Ejendommen er brandforsikret mod skade på bygningen.

FYRVÆRKERI:
Fyrværkeri må ikke antændes i portene, kælderen eller på trapperne.

FÆLLESAREALER:
Afdelingens indgangspartier og trapper vaskes en gang om ugen, og hovedrengøring sker én gang årligt (efter behov evt. to gange)

Enhver form for parkering på afdelingens gårdarealer er ikke tilladt.
Af og pålæsning er dog tilladt hvis det sker under opsyn og med mindst mulig gene for de øvrige beboere.

Cykler og knallerter skal henstilles i cykelskuret og ikke op ad husmurene. Dette gælder også for beboernes gæster.
Det henstilles i øvrigt at afdelingens beboere drager omsorg for egne havemøbler og blomsterkummer/krukker, samt ikke at bruge fællesarealer, såvel ude som inde, til oplagring af personlige effekter.

GRILL:
Det er tilladt at benytte grill i gårdene under forudsætning af, at der efterfølgende bliver ryddet op.

HUSDYR:
Det er tilladt at holde én kat pr. husstand i ejendommen under forudsætning af, at dette ikke er til gene for andre beboere.

Katten kan kræves fjernet såfremt det ved forurening, støj, ildelugt eller på anden måde er til gene for ejendommen og dens beboere.

Det er ikke tilladt at holde hund, og vi gør opmærksom på at overtrædelse af bestemmelserne om hundehold betragtes som en væsentlig misligholdelse af husordenen og kan medføre eksklusion/opsigelse.

KÆLDERRUM:
Til hver lejlighed hører et kælderrum. Husk i egen interesse at holde døren til kælderene, såvel som dørene til kælderrummene forsvarlig låst.

MUSIK:
Benyttelse af radio, tv og musikinstrumenter skal ALTID ske med hensyntagen til ejendommens øvrige beboere.
I aftentimerne og senest kl. 21.00 bør man vise særligt hensyn til naboer ved at dæmpe lyden, så man ikke forstyrrer andre beboeres ønske om nattero. Ved fester og lignende skal man i forvejen på opslagstavlen orientere de øvrige beboere. Husk at holde vinduer og døre lukkede samt dæmpe musikken kl. 22.00 på hverdage og kl. 24.00 i weekender.

Professionel udøvelse af musik er ikke tilladt.

NAVNESKILTE:
Ved indflytning sørger Kristiansdal, for navneskilte til dørtelefonanlægget, samt til postkasse og din hoveddør.

OPGANGENE:
Henstillen af cykler, fodtøj, affald, planter og andet på trappen er iflg. Brandvedtægten ikke tilladt.
Husk at der er tale om flugtveje i tilfælde af brand.

Effekter, der henstilles på trappen, vil blive fjernet uden yderligere varsel og for lejerens regning.
OBS: Når du bærer tunge ting op og ned ad trappen, så skal du være opmærksom på at bruge et underlag, når du flytter rundt på sagerne. Hvis du skader trappens belægning, så vil du blive bedt om at bringe trappen tilbage i oprindelig stand.

Ydredøre og kælderdøre skal holdes forsvarligt lukket og låst.

OPSLAGSTAVLER:
I hver opgang er der en opslagstavle. Du bør i egen interesse holde dig orienteret om ejendommens opslag. Vigtige meddelelser fra bestyrelsen bedes venligst ikke fjerne af beboerne.

PRIVATE INSTALLATIONER:
Opsætning af private radio, eller TV-antenner er forbudt uden for private rum.
Se mere under punktet Antenneanlæg.

Installation af vaskemaskiner og opvaskemaskiner må kun udføres af autoriseret VVS-installatør. Husk også at placere en drypbakke under maskinen, for ellers dækker forsikringen ikke evt. vandskader.

Vaskemaskine, tørretumbler og andre støjende maskiner må ikke benyttes
i tidsrummet 22-07.

SKADEDYR:
Angreb af skadedyr, svamp og andet skal straks meddeles til Kristiansdal.

STØJ:
Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler skal installeres, så de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for beboerne.

Det er rart at så mange er interesserede i at holde deres lejlighed i stand, men selvfølgelig bør man benytte diverse maskiner med hensyntagen til de omkringboende.

Det vil i forbindelse med istandsættelse af ens lejlighed ofte være en god idé at benytte opslagstavlen til at advisere naboerne, og det vil fremme forståelsen for støjgenerne.

Brug af boremaskine og andet støjende værktøj er tilladt:

Hverdage: kl. 09.00 – 20.00
Lørdage: kl. 10.00 – 18.00
Søndage: kl. 10.00 – 18.00

STØJENDE NABOER:
Føler man sig generet af sine medbeboere, henstiller vi til, at man henvende sig personligt til vedkommen, inden man skriftligt retter henvendelse til bestyrelsen. I øvrigt henvises du til afsnittene om Musik, Installationer og Støj.

TOILETTER OG AFLØB:
Afløb i lejlighederne skal holdes rensede, så vi kan undgå oversvømmelser.

I toiletterne må kun anvendes toiletpapir. Ting som kan tilstoppe afløbet som f.eks. bleer, bind og lignende må ikke kastes i toilettet.

UDLUFTNING:
For at undgå fugt i lejlighederne er det meget vigtigt, at der dagligt bliver luftet ud. Fugtig luft kan være årsag til fugtskader og sundhedsskadelige påvirkninger.

En generel regel siger, at der bør udluftes 3 gange i døgnet af 10 minutters varighed.

VAND:
Vand er en dyr ressource som skal bruges med omtanke. Husk derfor at meddele bestyrelsen eller Kristiansdal, hvis du har toilet eller vandhaner, der løber, eller utætheder i f.eks. cisterner.

VINDUER:
I regn, sne, frost og stormvejr skal alle vinduer på trapperne holdes lukkede.



LIDT OM BESTYRELSEN:
Du kan hente råd og vejledning hos bestyrelsen, hvis der er noget, du er uklar omkring, og vi hjælper gerne. Det er også os, der påtaler hvis du, dine børn eller gæster kommer til at overtræde reglerne – tag det ikke ilde op – det er en del af vores arbejde:)

Beboerne må i øvrigt i egen og ejendommens interesse rette sig efter anvisninger fra bestyrelsen.

Men husk lige at vi også er almindelige mennesker med job og interesser og meget andet.
Så når du skal have fat i én af os, så husk alm. god telefonskik mht. hvad tid du ringer.

Send gerne en sms eller skriv til os pr. mail såfremt du har adgang til en computer.



Byrådssalen:

Har selvfølgelig sin helt egen dagsorden.

Formålet med byrådssalen er, at den skal anvendes til fællesaktiviteter og socialt samvær for beboerne i ”Det gamle Rådhus”

Byrådssalen kan desuden bruges af den enkelte beboer til selskabelige arrangementer.

Drejer det sig om et privat arrangement – med gæster ude fra – betales der leje.
Hvis arrangementet er for de øvrige beboere, betales ingen leje.

Byrådssalen må ikke udlejes til udefra kommende. F.eks. andre afdelinger i Kristiansdal mv.

Aktiviteter i Byrådssalen skal foregå under hensyntagen til de nærmest boende

Byrådssalens møbler samt køkkenets inventar må aldrig fjernes fra lokalerne!.

Salen kan max reserveres for to døgn ad gangen.

Reservation af salen sker ved at man skriver sig på listen i opgangen Østergade 9.

Lejen betales forud til den til enhver tid siddende kasserer i bestyrelsen.

Du sørger selvfølgelig selv for rengøring og oprydning efter brug.

Du skal medbringe håndklæder, viskestykker, karklude, toiletpapir, sæbe, affaldssække mv.

Der forefindes støvsuger i tørretumblerrummet.

Eventuel musik skal slutte senest kl . 24.00


TØRRETUMBLEREN:
Kan bruges af beboerne mod en betaling af 5 kroner som lægges i pengekassen på tumbleren. Husk at betale! Tumbleren skal rengøres for fnug og vandbeholderen tømmes efter brug. Se venligst den ophængte brugs,- og renholdelses-anvisning.

GÆSTEVÆRELSET:
Meningen med gæsteværelset samt tilhørende bad/toilet, er at det kan bruges til overnatning for beboernes gæster. Reservering kan max ske for en uge af gangen.
Listen til reservation hænger ligeledes i opgangen Østergade 9.
Normalt lejes værelset ud fra kl. 14 på ankomstdagen til kl. 12 på afrejsedagen, og værelset skal være rengjort inden kl. 14.
Der forefindes støvsuger på værelset.
Du skal selv medbringe dyne, hovedpude, sengelinned, sæbe, toiletpapir og rengøringsartikler.

Generelt vedr. fællesrummene:
Efter endt brug skal der lukkes for vinduer, lukkes for varmen, slukkes for lys og døren skal låses.

Såfremt fællesrummene efter brug ikke afleveres i tilfredsstillende rengjort stand, vil der om nødvendigt blive opkrævet ekstra betaling for den efterfølgende rengøring.

Der bliver gjort ”hovedrent” i såvel byrådssal som gæsteværelset 2 gange årligt over afdelingens budget.



Mvh bestyrelsen for afdeling 89 Assens – ”Det gamle Rådhus”

Vedtaget på beboermøde 21.02.14



 

Information om afdelingen

Byggeår2004
Hårde hvidevarer
Vaskemuligheder
Ingen
Opvarmning
Fjernvarme
Husdyr Husdyr tilladt, 0 hunde eller 1 katte, maksimum 1 i alt.